wesome webdesign

    Statistikkerne viser at vi er 3 gange mere på facebook end på alle de andre apps:

    Vi bruger facebook 24% af den tid vi er på mobilen

     - det betyder også at det ikke længere er relevant at spørge hvor mange gange om dagen du tjekker facebook? Vi tjekker hele tiden facebook for at følge med i hvad der sker, for at  læse nyheder, besvare beskeder etc.

    Facebook Home for AndroidD. 12 april lancerer Facebook et program der hedder "Facebook Home" en såkaldt app-familie der kan hentes på Android Play Store, og som lægger sig hen over Android's normale "look og feel" og gør din telefon til en ny oplevelse - om oplevelsen bliver bedre må vi vente med at se til de modige har installeret det.

    Det ser heldigvis ud til at de har gjort det muligt at "prøveinstallere" så man kan rulle tilbage hvis man fortryder....

    Telefonen bliver centreret om personer - ikke om apps

    Det er nemlig facebook's plan at bytte om på hvad der bliver prioriteret på telefonen - og gøre den til et "social device".

    Hidtil har fokus været at vi skulle bruge telefonen til at løse forskellige opgaver med, men telefonen bliver mere og mere brugt til at orientere sig om hvad der sker her og nu. Vi kigger på telefonen når vi venter på bussen, når vi står i kø, og vil gerne hurtigt opdateres om hvad der sker enten på det ene eller det andet sociale medie, og ikke mindst kunne besvare beskeder og sms'er uanset hvad vi ellers er igang med på telefonen.

     Facebook Home kommer til at se sådan her ud:

    Facebook Home - Notifications  Facebook Home - Applauncher

    Og består af 3 store klumper.

    Cover Feed (hvad sker der?)

    Det betyder at når telefonen er låst ser man sit eget profilbillede sammen med de status-opdateringer der er lige nu og her.
    Man kan bladre de seneste opdateringer igennem, man kan dobbeltklikke på billederne for at "like" og cover-billederne bliver brugt som baggrunde på skærmen.
    Måske kan det gøre at folk (ikke mindst firmaerne) får opdateret deres coverbilleder :)

    App-launcher (dine apps)

    Det tager kun et "swipe" at komme ind til "App-launcher" - og dermed alle de andre apps man har installeret på telefonen - så de er ikke langt væk, og kan organiseres som man selv vil.

    Chat Heads (messaging)

    Når der kommer beskeder, hvad enten det er en Facebook besked eller en SMS kommer profilbilledet op og lægger sig i kanten af telefonen. Det sker uanset om man er ved at spille et spil eller læse en avis. Det betyder at man ikke behøver at vælge om man vil gå helt væk fra det man var igang med for at se den besked (og evt. svare) som man lige har fået. Der kan være flere Chat Heads ad gangen hvilket betyder at man let kan have flere samtaler på en gang.

    Er det så godt eller skidt? Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv!

    Hvad sker der hvis der er nogen der kontakter mig via fx. Skype - kommer det også til at fungere lige så fint med notifications etc.? Eller hvad med de apps jeg har kørende i baggrunden "mobiletter" når jeg skal med bussen skal jeg let kunne finde min billet frem. Det kan jeg ikke gennemskue på baggrund af salgssnakken. 

    Jeg er splittet!

    - jeg har bevidst fravalgt:

    • Iphone fordi den lægger sig ned over det hele og fratager mig friheden til at tilpasse telefonen efter mit eget hoved..
    • Windows phone fordi det er Microsoft  der altid tror de ved bedst og ikke vil følge de gængse standarder for koder.

    Men er Google og Facebook overhovedet et hak bedre? - er de små drenge i klassen med åbne standarder og frihed til at vælge selv - ved at udvikle sig til at være lige så selvcentrerede mastodonter som de andre.

    Google skalter og valter med deres services slukker dem når de ikke vil supportere mere uanset om det er populært eller ej (se mit indlæg om nedlæggelsen af feed-reader) og nu lægger facebook sig ned over hele min telefon så jeg altid vil vælge dem frem for deres konkurrenter...det bliver tydeligere og tydeligere at vi bare bor til leje når vi lægger vores ting i hænderne på de forskellige web-services i "skyen".

    Som designer og web-udvikler er jeg ikke helt sikker på at jeg faktisk er interesseret i at Facebook skal lægge sig ned over al ting. Hvor er muligheden for selv at bestemme farverne og placering af knapper? Jeg er bange for at web og mobil verdenen lige er blevet en lille smule mere kedelig...

    Men jeg kan nok ikke lade være med at prøve...

    Det ser for godt ud, som sædvanligt et super lækkert design, der naturligvis spiller rigtig godt sammen med Facebooks nye klæder - der er i fuld gang med at blive rullet ud. Det gør i hvert tilfælde valget i mellem I-phone og Android til et mere eksplicit valg - for man kan slet ikke få Facebook Home til IOS endnu....

    Hvad er jeres tanker? Vil i fx. overveje at købe en HTC First med preinstalleret Facebook Home?

     

    Udgivet i Sociale Medier

    Hvordan det?

    Der findes store mængder af gratis open source programmer på nettet, som man kan hente og installere på sin PC, helt gratis. Programmerne er i mange tilfælde helt på højde med de programmer som man betaler tusindvis af kroner for. De dækker i hvert tilfælde de fleste små nystartede virksomheders behov. 

    Hvad er open-source spørger du måske?

    Helt grundlæggende er det en filosofi, der tillader at koden til computerprogrammer er tilgængelig for alle. Alt efter hvilken licens koden distribueres under må man også  frit dele den og bygge yderligere kode på (hvis man kan finde ud af det).

    Alt det kan du læse meget mere om på Open source initiative's hjemmeside (åbner i nyt vindue) eller på dansk på wikipedia (åbner i nyt vindue), der i øvrigt også er baseret på open source kode. 

    Hvorfor skal jeg interessere mig for det?

    Det behøver du sådan set heller ikke, men det vil måske interessere dig, når jeg  fortæller lidt om alle de programmer man efterhånden kan hente på nettet helt lovligt. Programmer som for manges vedkommende er helt eller næsten på højde med "proprietære" programmer ejet af firmaer som for eksempel Apple, Microsoft og Adobe, og som er gratis.

    Skynder mig lige at tilføje at jeg ikke er ekstremist og jeg indrømmer blankt at visse programmer bare ikke kan erstattes når man arbejder professionelt med fx. Grafik/Illustration/Video etc. Men når det er sagt så er der open source programmer inden for alle de før nævnte felter der fint dækker de behov man har når man fx er en lille nystartet virksomhed, der hellere vil investere pengene i andre ting end software.

    Udgivet i Open Source

    Kontakt

    Susanne Krogh-Hansen
    Prinsesse Charlottes Gade 55,3
    2200 København N

    mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Tel.: 3070 4909

    CVR nr.: 21785288

    Blog

    Følg med på bloggen, der er gode tips og triks!

    Gigahost Affiliate

    Jeg bruger gigahost som webudbyder. 

    Bestil webhotel gennem mig her.

    2011 - © 2017 WeSoMe. All Rights Reserved.

    Please publish modules in offcanvas position.


    Warning: mysqli::stat(): Couldn't fetch mysqli in /home/www/wesome.dk/libraries/joomla/database/driver/mysqli.php on line 209

    Warning: mysqli_close(): Couldn't fetch mysqli in /home/www/wesome.dk/libraries/joomla/database/driver/mysqli.php on line 216