wesome webdesign

    Jeg har fået en forespørgsel om, hvordan man sætter et RSS feed op i Joomla. Jeg søgte lidt på nettet, men kunne ikke rigtig finde en vejledning som jeg synes var dækkende, så nu får I lige en grundlæggende vejledning her på bloggen.

    Vejledningen er baseret på hvordan Joomla ser ud i 3.2.x men kan også godt bruges i Joomla 2.5.

    RSS syndication modulet i Joomla

    1) Gå til Extensions/Module Manager

     

    2) Tryk på new

    3) Vælg Syndication Feeds (den ligger næsten nede i bunden af listen over moduler man kan vælge)

    4) Udfyld Titel, Tekst, Feed format, og position.

    Det er vigtigt at du sørger for at RSS syndikationsmodulet bliver vist på den side som du gerne vil have feed på.
    Hvis du fx. har et menupunkt, der har typen "Category Blog", hvor dine blogindlæg har hjemme, skal du sørge for at RSS syndikationsmodulet  bliver vist i en position på den side.

    5) På fanebladet Menu Assignment vælger du hvilke sider dit feed skal vises på.

    6) Gem og luk

    7) Gå ud på din side og se RSS boksen

    Så har du et aktivt RSS feed på din Joomla Hjemmeside. Og dine brugere vil i princippet kunne klikke på RSS ikonet og kopiere stien ind i deres RSS Feed Reader. Desværre er Joomlas RSS feed ikke særlig kønt, da det bliver vist i  ren XML. 

     

    Hvis du vil sikre dig at dine brugere ser et formatteret RSS feed, kan du kopiere feed linket i din browser, og oprette et feed ved hjælp af feedburner.google.com - du skal være logget ind med din google konto for at bruge feedburner.

    Brug det RSS feed som du har lavet i Joomla, sæt det ind i det hvide felt under "Burn a feed...." og tryk på next.
    Giv dit feed en titel, og tryk igen på next. Klik på next igen (eller læs valgmulighederne igennem og sæt hak ved de valg du synes der passer).

    Klik på det lille RSS ikon øvers opp i venstre hjørne

    Så får dit feed et mere formateret og pænt udseende.

    Gå tilbage til Joomla, lav et Custom HTML modul. Sæt et RSS ikon ind og lav et link hvor du bruger den nye feedadresse som feedburner har lavet.

    Det oprindelige modul med det "grimme" joomla feed i, skal desværre være publiceret i en position på siden, ellers virker syndikeringen ikke. Men du kan evt.  vælge at publicere det i en position helt nede i bunden hvor folk ikke leder efter det.

    Det er muligt at der er en metode så man fx.  kan skjule RSS Syndication modulet, men det må blive i en anden vejledning.

    Hvis vejledningen giver anledning til yderligere spørgsmål er du velkommen til at stille dem i kommentarfeltet. Eller skrive det i kommentarfeltet på WeSoMe's facebookside.

    Udgivet i Joomla

    ...eller "historien om den oversete lillebror der vågnede en morgen i marts og pludselig havde meget travlt".

    Her i firmaet indtages morgenkaffen som regel imens jeg opdaterer mig på hvad der sker på de forskellige blogs om web, design, og sociale medier som jeg har valgt at følge med på. Lige siden 2008 har jeg hver gang jeg stødte på en blog med interessante indlæg lagt den ind i Google Reader, og kategoriseret dem så jeg let kan følge med. 

    Google lukker for Google Reader tjenesten

    Men i denne uge var jeg da lige ved at få morgenkaffen galt i halsen!  Det første jeg blev mødt med,  da jeg åbnede Google Reader, var nemlig nyheden om at Google har besluttet at lukke tjenesten pr. 1. juli 2013. Google Reader lukker

     

     

     

     

     

    Hvad så nu? Hvordan kan jeg følge med i alle mine blogs (der er faktisk 349)? Er alt mit arbejde med at kategorisere tabt? ....og mange flere spørgsmål strøg igennem mit hoved...

    ...og jeg var ikke alene. Både Twitter og Facebook summede af folk der skældte og smældte på Google - nogle gik endda så langt at de lavede en underskriftsindsamling for at få Google til at lave beslutningen om.

    Jeg valgte i stedet at lede efter et alternativ....og meget hurtigt fandt jeg feedly.com.

     

    feedly importer fra google reader knapDe opfyldte mine vigtigste kriterier for en ny læser:

    • De havde lavet en stor knap jeg bare skulle trykke på og vupti var alle mine blogs fra Google Reader importeret (sammen med mine kategorier)

    • Det er let  at tilføje nye blogs

    • De har en app til telefonen (både android og IOS) 

    500.000+ nye brugere

    Feedly.com stod klar med hjælp på det helt rigtige tidspunkt, og det betød at de  i løbet af 48 timer fik mere end 500.000 nye brugere, og at de måtte 10-doble deres internetforbindelse for at holde trit med mængden af trafik. 

    De arbejder i døgndrift på at sikre at deres servere ikke går ned, og har måttet lyninvestere i ny serverkapacitet for at sikre at hverken nye eller gamle brugere får en dårlig oplevelse fordi det hele går langsomt.

    Jeg er dybt imponeret over deres måde at håndtere det på - der gik ikke mere end et par timer, så var der et blogindlæg klar med en fin vejledning til de nye brugere

    Der er selvfølgelig altid nogle ting man skal vænne sig til når man skifter en service ud med en anden, men jeg er allerede ved at have vænnet mig til min nye nyhedskanal, så herfra skal der lyde et stort tak til feedly.com for at være klar til aktion da lokummet brændte.

    Udgivet i Sociale Medier

    Kontakt

    Susanne Krogh-Hansen
    Prinsesse Charlottes Gade 55,3
    2200 København N

    mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Tel.: 3070 4909

    CVR nr.: 21785288

    Blog

    Følg med på bloggen, der er gode tips og triks!

    Gigahost Affiliate

    Jeg bruger gigahost som webudbyder. 

    Bestil webhotel gennem mig her.

    2011 - © 2017 WeSoMe. All Rights Reserved.

    Please publish modules in offcanvas position.


    Warning: mysqli::stat(): Couldn't fetch mysqli in /home/www/wesome.dk/libraries/joomla/database/driver/mysqli.php on line 219

    Warning: mysqli_close(): Couldn't fetch mysqli in /home/www/wesome.dk/libraries/joomla/database/driver/mysqli.php on line 226