wesome webdesign

    WeSoMe - En blog om Web og Sociale Medier

    ...eller "historien om den oversete lillebror der vågnede en morgen i marts og pludselig havde meget travlt".

    Her i firmaet indtages morgenkaffen som regel imens jeg opdaterer mig på hvad der sker på de forskellige blogs om web, design, og sociale medier som jeg har valgt at følge med på. Lige siden 2008 har jeg hver gang jeg stødte på en blog med interessante indlæg lagt den ind i Google Reader, og kategoriseret dem så jeg let kan følge med. 

    Google lukker for Google Reader tjenesten

    Men i denne uge var jeg da lige ved at få morgenkaffen galt i halsen!  Det første jeg blev mødt med,  da jeg åbnede Google Reader, var nemlig nyheden om at Google har besluttet at lukke tjenesten pr. 1. juli 2013. Google Reader lukker

     

     

     

     

     

    Hvad så nu? Hvordan kan jeg følge med i alle mine blogs (der er faktisk 349)? Er alt mit arbejde med at kategorisere tabt? ....og mange flere spørgsmål strøg igennem mit hoved...

    ...og jeg var ikke alene. Både Twitter og Facebook summede af folk der skældte og smældte på Google - nogle gik endda så langt at de lavede en underskriftsindsamling for at få Google til at lave beslutningen om.

    Jeg valgte i stedet at lede efter et alternativ....og meget hurtigt fandt jeg feedly.com.

     

    feedly importer fra google reader knapDe opfyldte mine vigtigste kriterier for en ny læser:

    • De havde lavet en stor knap jeg bare skulle trykke på og vupti var alle mine blogs fra Google Reader importeret (sammen med mine kategorier)

    • Det er let  at tilføje nye blogs

    • De har en app til telefonen (både android og IOS) 

    500.000+ nye brugere

    Feedly.com stod klar med hjælp på det helt rigtige tidspunkt, og det betød at de  i løbet af 48 timer fik mere end 500.000 nye brugere, og at de måtte 10-doble deres internetforbindelse for at holde trit med mængden af trafik. 

    De arbejder i døgndrift på at sikre at deres servere ikke går ned, og har måttet lyninvestere i ny serverkapacitet for at sikre at hverken nye eller gamle brugere får en dårlig oplevelse fordi det hele går langsomt.

    Jeg er dybt imponeret over deres måde at håndtere det på - der gik ikke mere end et par timer, så var der et blogindlæg klar med en fin vejledning til de nye brugere

    Der er selvfølgelig altid nogle ting man skal vænne sig til når man skifter en service ud med en anden, men jeg er allerede ved at have vænnet mig til min nye nyhedskanal, så herfra skal der lyde et stort tak til feedly.com for at være klar til aktion da lokummet brændte.

    Udgivet i Sociale Medier

    Inden du begynder at råbe "buuuh - vi kan ikke lide at der er nogen der flytter rundt på tingene på facebook", så brug lige 5 minutter på at læse mit "take" på det nye design, som facebook lancerede igår.

    Facebooks nye design er ikke en revolution, men en meget flot ansigtsløftning, fokus for designerne har været at gøre brugeroplevelsen mere enkel og stilren.

    Et par facts

    • Newsfeed fylder 40% af skærmen - og det er det der er vigtigt for brugerne - resten er bare fyld! 

    Når det kombineres med det faktum at

    • Vi tilgår facebook fra alle mulige enheder og at
    • 50% af alt hvad der deles på facebook er visuelt indhold så som billeder og video, og
    • 25% af det man ser i sit newsfeed er fra de sider man har "liket"

    Så giver det nye design rigtig god mening.

    En personligt tilpasset lokalavis

    Grundtanken er i al sin enkelthed at holdet bag det nye design gerne vil have oplevelsen på facebook til at ligne den vi får når vi læser en lokal avis. Det blev nævnt så mange gange i livepræsentationen igår at jeg fik den tanke at det lignede en decideret udfordring til den allerede pressede traditionelle mediebranche - for nu får vi mulighed for at klikke på en samlet nyhedsstrøm hvor alle de medier vi har liket er samlet, i stedet for at det bliver blandet med alt det andet.

    Vælg selv hvad du vil se hvornår

    Facebook nyt design med personlige feeds"Den udskældte og nytteløse "Ticker" oppe i højre hjørne er væk - HURRA for det, hvis I spørger mig. I stedet får vi - "Your choice of feeds" og dermed mere kontrol over hvad vi ser hvornår. De har nemlig tilføjet en "switcher" (eller en dropdown) der gør at man kan vælge at samle bestemte typer af opdateringer i forskellige nyhedsstrømme. 

    • Hvis man, som jeg, interesserer sig for fotografi, så kan man vælge kun at se alle de opdateringer der indeholder billeder.
    • Hvis man er musikinteresseret kan man samle alle nyheder om de musikere man holder af og musik i en musiknyhedsstrøm

     

    • Og sidst men ikke mindst får vi det gamle nyhedsfeed tilbage hvor man kan se alt det ens venner opdaterer med (i kronologisk orden) uden støj fra sider, nyheder etc. etc.

     

     

    Visuelt

    Det hele bliver krydret med meget mere fokus på billeder.

     

     

     

     

     

    • Billedalbums har fået en overhaling, når man deler et event får billedet mere plads,
    • når man deler artikler får de større billeder, mere plads til titel og et logo i hjørnet så man kan se hvor det kommer fra.
    • Vi får "trending stories" - så man let kan danne sig et overblik over hvad det nye Gangnam Style eller Goat edition bliver.  

    Samme oplevelse på mobil, tablet og pc

    Samtidig har de også forsøgt at sikre at man får den samme oplevelse uanset hvilken enhed man kigger på facebook fra. De har taget nogle af de gode elementer fra mobilen med tilbage til pc versionen og omvendt. 

    Kontekstafhængig reklame

    Der blev ikke talt meget om reklamerne, men jeg er helt sikker på at de også får en prominent plads. Set fra et markedsføringsaspekt, forestiller jeg mig at det bliver fantastisk at kunne målrette reklamerne til et bestemt type feed, så man kan lave kontekstafhængig markedsføring.

    For eksempel kan man forestille sig at når jeg nu alligevel er inde på min musik-nyhedsstrøm, så er jeg mere tilbøjelig til at klikke/købe min yndlingssangers seneste album. Eller når jeg nu alligevel sidder og surfer billeder er jeg måske lige lidt mere tilbøjelig til at tjekke linket til den seneste nye fotogadget, eller til tilbuddet om hvordan jeg kan lave en fysisk fotobog til min familie.

    Kun for dem der har besluttet sig for ikke at brokke sig....

    Det nye design bliver rullet ud over de næste par uger, så det er ikke alle der får det på samme tid.

    Hvis man er modig kan man tilmelde sig listen over dem der gerne vil have det nye design først.  

    Udgivet i Sociale Medier

    Kontakt

    Susanne Krogh-Hansen
    Prinsesse Charlottes Gade 55,3
    2200 København N

    mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Tel.: 3070 4909

    CVR nr.: 21785288

    Blog

    Følg med på bloggen, der er gode tips og triks!

    Gigahost Affiliate

    Jeg bruger gigahost som webudbyder. 

    Bestil webhotel gennem mig her.

    2011 - © 2017 WeSoMe. All Rights Reserved.

    Please publish modules in offcanvas position.